Albertslund Kommune indfører fra 1. oktober 2026 kommunal parkeringskontrol.
Det betyder, at kontrollen med parkeringsreglerne på offentlige veje og private fællesveje, som ikke allerede har privat parkeringskontrol, fremover vil blive varetaget af Parkeringskontrol Nord (P Nord) på vegne af Albertslund Kommune.
Formålet med den nye ordning er blandt andet at mindske ulovlig og uhensigtsmæssig parkering samt skabe bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed.
Vær opmærksom på parkeringsreglerne
Som beboer og besøgende er det vigtigt at være opmærksom på den gældende skiltning og de almindelige parkeringsregler.
Er der tidsbegrænset parkering, skal p-skiven stilles korrekt, og tidsbegrænsningen skal overholdes – også selvom man kun parkerer kortvarigt.
Parkeringsafgifter
Fra 1. oktober 2026 er parkeringsafgifterne:
- 510 kr. for almindelige parkeringsovertrædelser med personbil.
- 1.020 kr. for særligt alvorlige overtrædelser, herunder ulovlig parkering på handicapparkeringspladser.
- 2.040 kr. for overtrædelser med lastbiler og andre køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.
Der indføres ikke betalingsparkering
Den nye parkeringskontrol betyder ikke, at der indføres betalingsparkering i Albertslund.
Der er alene tale om øget kontrol med, at de eksisterende parkeringsregler bliver overholdt.
Mere information
Du kan læse mere om parkeringsregler og den nye parkeringskontrol på Albertslund Kommunes hjemmeside:
Spørgsmål til ordningen kan rettes til Albertslund Kommune på Vejogpark@albertslund.dk.
Bestyrelsen
Grundejerforeningen Trippendalsparken
Share this content:
